Af: Kerstin Søndergaard Rasmussen
Anvendte data og historiklængde
Valg af historiklængde samt fravalg af år
- Valg af historiklængde samt fravalg af specifikke år påvirker fertilitet og migration. Vælger man fx 5 år anvendes seneste 5 år til at beregne fremtidig fertilitet og migration
- Dødelighed beregnes som standard altid på baggrund af 3 år.
- Populationsdata påvirkes ikke, da det altid er populationen på valgt startdato for prognosen, der bruges som udgangspunkt til at fremskrive ud fra
Vær særlig opmærksom ved trendbrud
Hvis man står lige efter eller midt i et trendbrud, er valg af historiklængde særligt vigtig
Eksempel 1:
Hvis man i mange år har haft en stabil eller stagnerende udvikling, men oplevet god udbygning og stigende vækst de seneste par år, og vælger fx 10 år, så vil den seneste vækst ikke influere nævneværdigt på fremskrivningen, da den drukner i mange års 0-vækst eller måske mange års minusvækst.
Eksempel 2:
I større boligområder med mange ældre borgere kan en pludselig periode med høj dødelighed skabe et betydeligt indflytningspotentiale. Hvis disse dynamikker ikke er repræsenteret i historiske flyttedynamikker, så kan prognosen undervurdere den fremtidige vækst. I sådanne situationer kan det give mening at anvende en kortere historik efter at kurven er knækket.
Anbefaling
- Det kan være en god idé at oprette flere prognoser med fx 2, 3, 5 og 10 års historik for at vurdere, hvordan fremskrivningen påvirkes af de data, den er baseret på og opnå en fornemmelse af hvordan valg af historik påvirker beregningen
Som udgangspunkt er 5-10 år ofte et stabilt valg – men igen afhænger det af den historiske udvikling
- Ved trendbrud kan en kortere historik (fx 2 år) overvejes
Boligbyggeprogram (BBP)
Fuldt eller begrænset BBP?
Eftersom forventningen til tidligere tiders boligudbygning automatisk bliver frasorteret i de historiske data, vi bruger til at fremskrive, så er det vigtigt at få lagt BBP til.
Anbefaling:
- Vi anbefaler som udgangspunkt at lægge reelt byggeri ind, dog ikke nødvendigvis hvis det er meget små udvidelser (0-5 boliger).
Indflytningsmåneder
Der kan være stor forskel på, hvor lang tid det tager, før en ny bolig reelt er beboet. Samtidig er der ofte en række afledt effekter, man skal være opmærksom på. Når en intern borger flytter til en ny bolig, så skal den fraflyttede bolig også fyldes op – og hele denne kæde kan godt tage længere tid. Derfor kan det nogle gange være normalt at angive en lidt længere indflytning en den, der umiddelbart er knyttet til den nye bolig.
Anbefaling:
- Vi anbefaler typisk en indflytningsperiode på 24-36 måneder
- Men den konkrete periode bør dog vurderes ud fra jeres lokalkendskab, boligtype osv.
Korrekte boligtyper: ungdoms- og ældreboliger
Husk at angive ungdom- og ældreboliger i koblingstabellen for en mere retvisende effekt i BBP. Det hjælper ikke kun systemet til bedre at kunne vurdere effekten af ældre- og ungdomsboliger i BBP, men vil også give langt mere retvisende effekter af de øvrige boligtyper man kan oprette i boligbyggeprogrammer.
Tabelnavn: [CensusPrognose].[Prognose].[BBP_Koblingstabel]
Fortolkning af resultater
- Generelt er der i dette års prognose sket en mere omfattende frasortering af flytninger til nye boliger opført i foregående år. Det betyder, at udviklingen kan fremstå mere flad end sidste år. Derfor er det vigtigt at få lagt BBP til sine prognoser.
- Hvis man ønsker at fortolke prognosens kurve, kan man ofte finde svaret ved at kigge længere tilbage i de historiske data
Eksempel: Hvorfor oplever 20-29-årige pludseligt et fald fra 2032 og frem?
For at kvalificere dette, så kan man kigge på de enkelte aldre, i det her tilfælde de 10-29-årige fra 10 år tidligere.
Her kan vi se, at der historisk har været et relativt stort fald i antallet af børn. Fx særligt tydeligt hos de 12-årige, som så forplanter sig i de ældre aldre ud i prognoseårene. Med andre ord lader vi den aktuelle population blive ældre, og hvis der ikke sker yderligere tilflytning, så vil denne kohorte altså konsekvent bare ligge lavere – præcis ligesom vi ser i de historiske data. Når alle aldrene summeres op, så ser vi netop det samlede fald.
Dette forklarer selve mønstret. Selve hældningen – altså hvor stejl at kurven reelt er – påvirkes i høj grad af de migrationsvægte, der anvendes. Derfor kan det have en betydning om hvorvidt der vælges 2, 5 eller 10 års historik.
Øvrige bemærkninger
Forskelle i prognosens registertal og Danmarks Statistik
- Vores metode genberegner løbende data bagud i tid for at give et mere nøjagtigt billede af virkeligheden. Danmarks Statistik låser derimod tallet ved slutningen af hver måned, så selvom der skulle komme efterreguleringer herefter, bliver disse ikke registreret for den gældende måned.
- Derfor kan der opstå forskelle mellem prognosens registertal og Danmarks Statistik, som skyldes efterreguleringer.
- Bemærk desuden: januar-tallet er særligt udsat, da der sker en del flytninger – bl.a. ifm. studiestart.
Udrejsekontrol
- Står jeres borgerservice overfor snart at skulle foretage udrejsekontrol, anbefaler vi at I venter med at udarbejde prognoser til efter denne øvelse er foretaget. Udrejsekontrol vil nemlig altid medføre bagudrettede udmeldinger af borgere i CPR, hvorfor I dermed fremskriver på et forkert grundlag, hvis udrejsekontrollen udføres efter prognoseoprettelsen. Med andre ord vil en efterfølgende udrejsekontrol medføre at 1/1-populationen nedskrives til et lavere niveau end den I fremskriver på – og dermed får et forkert udgangspunkt for prognosen.